nyheder

 
 

Store Cirkusdag (World Circus Day) lørdag den 17. april 2010


Foredrag, filmklip og klovneoptræden


Foreningen Danske Cirkusvenner markerer i samarbejde med Fédération Mondiale du Cirque og Cirkusmuseet i Hvidovre


Store Cirkusdag (World Circus Day) lørdag den 17. april


Program:


Kl. 11:30Et artistliv. Den danske verdensartist Freddi Steckel fortæller om sit liv som artist i et talkshow med John Lington som vært. Sted: Auditoriet i Avedørelejren (landskendt fra filmen Italiensk for begyndere).


Kl. 12:00 til 15:00Åbent på Cirkusmuseet, hvor der den dag er gratis adgang. På museet er der følgende aktiviteter:


Kl. 12:05Gratis rundvisning på museet.


Kl. 12:30Optræden af trylleklovnen Pee Wee, som i år kan fejre sit 20-års jubilæum som gøgler og artist.


Kl. 13:05Gratis rundvisning på museet.


Kl. 13:30Optræden af trylleklovnen Pee Wee.


Kl. 14:00En dansk rovdyrdomptør. Jørgen Lorenzen fortæller om den eneste nulevende danske rovdyrdomptør, Carl Mundeling, og viser filmklip med Carl og hans tigre.


Kl. 14:30Filmklip fra Open Air Show fra Cirkusfestivalen i Monte Carlo og andre optagelser fra festivalen.


Forud for ovennævnte er der klokken 10:30 ordinær generalforsamling i foreningen Danske Cirkusvenner.


Om Danske Cirkusvenner (tidligere Selskabet Barlys Venner): Foreningen har til formål at udbrede interessen for cirkus og cirkushistorie, herunder at støtte Cirkusmuseet i Hvidovre. I samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre udgiver foreningen Cirkusbladet, som kommer en gang om året, og det elektroniske nyhedsbrev CirkusPosten. Medlemskab koster 100 kr. om året.


Om Store Cirkusdag: World Circus Day, som vi på dansk har kaldt Store Cirkusdag, afholdes på initiativ af Fédération Mondiale du Cirque og Prinsesse Stephanie af Monaco. Dagen markeres over hele verden. En liste over arrangementer kan ses på http://www.circusfederation.org/FMC/WCD/WorldCircusDay.html


Om Freddi Steckel: Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det” sang Osvald Helmuth for mange år siden. Og det passer godt på en af Danmarks kendteste artister, kaskadøren Freddi Steckel. Når man ser med hvilken lethed, han smider rundt med sine kvindelige partnere og selv bliver smidt rundt med, skulle man ikke tro, at han har rundet 60 år! Freddi Steckel blev født i Helsingør den 29. januar 1950. Forældrene var cirkusdirektør Frederik Schmidt, bedre kendt som klovnen Gugele, og hans norskfødte hustru Dina. Frem til 1950 drev Frederik Schmidt Cirkus Brødrene Schmidt sammen med broderen Arnold. Efter sæson 1952 blev Arnold eneejer af foretagendet, som fortsatte til 1955. Frederik tog derimod sammen med fru Dina og parrets børn til Norge, hvor de optrådte i Cirkus Empress i 1953, 1954 og 1955. Efter engagementet i Norge fortsatte Frederik Schmidt i mange år med sit klovnenummer Gugele & Co., blandt andet bistået af fru Dina og børnene Randi, Freddi, Jacki og Heidi. De 4 søskende optrådte selv blandt andet under navnet 4 Steckels med et flot stigebalancenummer. Familienavnet Schmidt blev udskiftet med Steckel, som var brødrene Schmidts mors pigenavn. Freddi Steckel ændrede med årene sit nummer, og hans nuværende kaskadørnummer Steckels hører til de allerbedste på markedet. I 2002 turnerede han med Cirkus Merano i Norge. I 2003 optrådte han i det svenske Cirkus Maximum med ikke mindre end 3 forskellige partnersker, bl.a. Lene Vittrup og Zora Nikodemova, idet Freddi er eminent til på kort til at få en ny partnerske indarbejder i nummeret, og Line havde på grund af andre engagementer på forhånd meddelt, at hun kun kunne være med en del af sæsonen. I 2004 turnerede han med Cirkus Dannebrog, hvor han havde Isabella Enoch som partner. I 2008 og 2009 kunne man opleve ham i Cirkus Baldoni med direktørfruen Thessa Mønster som partner.


Om Pee Wee: Pee Wee alias Mette Møller har siden 1990 optrådt for firmaer, børnehaver,

fritidshjem, i butikscentre og til fester og familieunderholdning. Børnene får også lov til at være med i hendes trylleklovn-entré.

 

Store cirkus dag d. 17 april 2010

05/04/2010

 
 
   Forrige
 
Næste