Hjem

DANSKE CIRKUSVENNER

Foreningen for dig, der elsker cirkus!

Velkommen til Danske Cirkusvenners hjemmeside!

Danske Cirkusvenner er foreningen for dig, der elsker cirkus! Vi er medstiftere af Cirkusmuseet i Hvidovre, afholder foredrag med danske artister, kunstnere og cirkusdirektører, der kommer og fortæller om deres liv med cirkus som

omdrejningspunkt. Vi tager på udflugter i ind- og

udland og udgiver Cirkusbladet sammen med museet.

Læs mere om foreningen her på siden.


Har du lyst til at blive medlem, så send en mail til

kasserer@danskecirkusvenner.dk .

Årskontingentet er 200 kr.


Med venlig hilsen


Danske Cirkusvenner

info@danskecirkusvenner.dk

Vigtig info ifm. corona-situationen

Opdateret 4. juni 2020

I forbindelse med corona-situationen er både de danske cirkus og vores arrangementer påvirket:


  • Cirkussæsonen 2020
    Flere danske cirkus har været nødsaget til at udskyde deres sæsonstart

    eller helt aflyse sæson 2020. Kun Cirkus Baldoni og Cirkus Arli tager på turne i år. Hold dig orienteret på cirkus egne Facebook-sider og hjemmesider. 


  • Foredrag med Benny Berdino

    Vores planlagte foredrag med Benny Berdino i Cirkus Arenas telt d. 1 april er udskudt til 2021. Som Benny sagde til vores formand: “Jeg løber ikke fra den aftale” - hvad vi sætter stor pris for, da utrolig mange havde glædet sig. Vi skal nok informere alle, når vi sammen med Benny har fundet en ny dato. 

  • International Cirkusdag + vores generalforsamling

    International Cirkusdag udskydes til 15. august. Vi havde i samarbejde med Cirkusmuseet i Hvidovre og Cirkus Baldoni planlagt at markere den årlige World Circus Day lørdag den 18. april. Men det virker på grund af corona-situationen urealistisk. Vi har derfor efter aftale med museet og Baldoni skubbet markeringen til lørdag den 15. august. Det betyder også, at vores årlige generalforsamling skubbes til denne dato.

    Kun tiden kan vise om datoen 15. august kan fastholdes eller om vi helt må aflyse årets cirkusdag.


  • Cirkusbladet 2020

    Cirkusbladet, som i år er på 28 sider, blev sendt til vores medlemmer i slutningen af marts.


Håber og krydser finger for at ALLE cirkus klarer den og står imod den tid vi skal igennem. Vi sender de bedste tanker til jer alle og glæder os til vi ses i cirkus igen!

Find os på Facebook

Mød os også på Facebook, hvor du hele tiden kan holde dig opdateret om hvad der sker. Derudover deler vi foto, viden og oplevelser derinde.